Hovedstaden er ikke kun et politisk center

På mange slaviske sprog kommer ordet "hovedstad" fra det gamle slaviske "bord", hvilket betyder, hvor prinsen var placeret på mere eller mindre konstant basis. På de latinske sprog og sprog i staterne i det romerske rige går navnet på hovedbyen tilbage til det latinske ordkaput, som oversættes som "hoved" eller "titel". Under alle omstændigheder er hovedstaden frem for alt centrum for landets politiske liv.

Betegnelsens oprindelse

Siden menneskeheden flyttede til en fast livsstil i permanente bosættelser, begyndte nogle byer at skille sig ud på deres udviklingsniveau. Denne tilstand var til stede i presta-statens æra, som det fremgår af udgravninger i den østlige del af Tyrkiet, hvor der blev fundet 12.000 årige tempelcentre, som ifølge arkæologer tjente som et kulturcenter, der strækker sig over tre hundrede kilometer rundt.

For senere kulturer er hovedstaden først og fremmest placeringen af statens hersker eller suveræne, under hvis kontrol et bestemt område var placeret. Allerede fra Babylon er en af hovedstadens vigtigste træk statsarkivet, som indeholdt de vigtigste statsdokumenter, f.eks. Herskerens dekret og beskrivelser af militære kampagner.

Ridende hovedstæder

Mange nomadiske mennesker havde i lang tid ingen anelse om hovedstaden som et permanent fungerende administrativt center, men selv havde de de vigtigste tempelkomplekser og hellige steder, der tjente som et samlingspunkt for repræsentanter for hele folket med det formål at træffe vigtige beslutninger.

Betydningen af ordet "hovedstad" i romerriget erhverver moderne indhold. Der sad senatet og herskerne permanent, selvom det i det sene imperium skete, at herskerne eller prædikanterne til den øverste magt aldrig besøgte Rom, men stadig bevæger sig med tropperne.

De byzantinske kejsere bevægede sig også ret aktivt over det store land, men de bar samtidig et statsarkiv med dem. Samtidig havde Konstantinopel en ubestridelig status for landets vigtigste by, kulturelle, historiske og økonomiske centrum, hvor varer og værdier blev bragt fra alle sider af det store imperium. Dette var et levende eksempel på sagen, da hovedstaden også var den største by.

Feudale hovedstæder

I senere tider med feudalisme er hovedstaden frem for alt den herskende monarks bolig. For eksempel havde hver tysk prinsesse sin egen hovedstad, som kunne bestå af et slot, hvor den feudale herre levede.

For de fleste moderne stater er hovedstaden en by med offentlige kontorer, selv om der er undtagelser. I mange lande er der love, som definerer hovedstadens særlige status.