Sproglige normer

Begrebet den sproglige norm - det er det vigtigste element i det litterære sprog, som den kultur af tale af mennesket er manifesteret, først og fremmest, det er korrekt. Det dækker mere end én side af tungen, og gælder for absolut alle nødvendige for at skrive, og til oral.

Sprog regler - det er de regler, på grundlag af hvilke der er brugen af forskellige former for sprog på et bestemt tidspunkt i sin udvikling. Det er også almindeligt, eksemplarisk brug af sætninger, sætninger og ord i talen.

Der er følgende sprog reglerne i det russiske sprog :

-slovoobrazovatelnye (uddannelsesmæssige standarder for nye ord);

- at udtale (eller udtale regler);

- morfologi;

-orfograficheskie;

-leksicheskie;

-sintaksicheskie;

-punktuatsionnye;

-intonatsionnye.

Nogle af dem er karakteristisk for de to former for tale, og nogle kun til oral eller kun skriftligt.

Sproglige normer - et fænomen historisk dannet. Nogle af dem viste sig for længe siden og forblev uændret indtil nu, og andre - var forsvundet. Nogle endda kollidere. For eksempel er det tyske ord "ansøger" stammer fra det middelalderlige latinske ord betyder "en, der kommer til at gå," og i dag er det en, der tværtimod, ønsker at gå til undersøgelse. Det vil sige, over tid, ændret udnyttelsesgrad af ordet.

Udtale sproglige normer for ikke stabile. For eksempel blev et lån ordet "konkurs" skrevet før det 18. århundrede som "Bankrut". Indtil slutningen af det 19. århundrede, blev det brugt begge former, og derefter vandt og blev normen er stadig en ny form for dets anvendelse.

Det har gennemgået en forandring og kombinerer udtaler -chn-. Da ordbøger 1935-1940-erne er andre regler end dem, der findes i dag. For eksempel ordene "et stykke legetøj, en snack" kombination -chn- udtalt som -shn- at nu er helt uacceptabelt. Nogle ord har holdt en dobbelt mulighed: bageri, anstændigt.

Og morfologiske forandringer sprog normer. Dette ses tydeligt på eksemplet med endelser navneord maskuline flertal og nominativ. Pointen er, at nogle har de slutter -s og andre, slutter -a. Dette er på grund af eksistensen af det 13. århundrede i den gamle sprog af den dobbelte formular, som blev brugt, da det var nødvendigt at påpege to ting. Således produceres tre varianter slutninger: nul for substantiver i ental, at den slutter -a for at angive slutningen af de to objekter og s angiver antallet af objekter større end to. For det første slutter -a bevaret disse ord, som betyder parrede elementer: øje, side, osv Efterhånden er det næsten i slutningen af s fortrængt med andre ord.

Og her på de animere plural substantiver, der ender for det meste bevaret s revisorer, chauffører, ingeniører, undervisere, kontrollører og inspektører, men professoren.

Nogle gange skal du stadig tage hensyn til den leksikalske betydning af ordet. For eksempel ordet "lærer" som betyder "lærer" er i nominativ flertal slutning - i, og værdien af "hoved øvelser" - i slutningen af s; ordet "liste" (papir) slutter med s, og "blad" (træ) - den slutter -n.

Multivariance standarder viser den utrolige rigdom af det russiske sprog. Men på samme tid, det skaber visse vanskeligheder, da det er nødvendigt at vælge imellem, der af den korrekte version. Korrekt kan du kun gøre dette, hvis vi kender de særlige kendetegn ved hver mulighed og dens syntaxfarvning. Som et resultat af detaljeret forskning i brugen af tale (mundtlig og skriftlig) forskellige muligheder lingvist etableret specialiserede ordbøger og leksika, som er faste sproglige normer i et moderne litterært sprog.