Appel til "du" om reglerne for talen etikette

Features karakteristisk for en person i sin tale og en skriftlig erklæring til de andre på mange måder præger den generelle kultur på den person. De er i tæt kontakt med det billede, som det skaber i andres øjne, og dermed påvirke deres holdning til ham. Derfor er en af de vigtigste spørgsmål er evnen til korrekt brug af pronominer "du" og "dig" i samtale med forskellige samtalepartnere, og i forberedelsen af breve og andre dokumenter.

Den første "Registrer" høflige ord og sætninger

Det vides, at i Rusland for første gang er blevet indstillet de høflige former for adresse ud i en slags lærebog der udkom i 1717. Denne bog, kompilering af som fandt sted med den personlige deltagelse af Peter I, blev kaldt "Unge ærlig spejl, eller indikationer for verdslige manerer", og først og fremmest er beregnet til unge russere.

Omkring samme periode, kejseren håndhævere i den europæiske form for adfærd, der blev indført brugen af en appel til "du" lånt dem fra en række fremmedsprog. I gamle dage, i flertal kun få adgang til en person, hvis de ønskede at give ordene en speciel betydning. Med "du", som ville indebære, at manden alene er værd mange. En sådan behandling har indgået en særlig høflighed.

I 1722 var Peter jeg den "Tabel over Ranks» ─ dokument definerer matchende militære, civile og domstol rangerer, som delte dem i 14 klasser. I det blandt andet, diskuteret, hvordan man håndterer til lederen af en rang. Formerne var anderledes og afhang af sin holdning til corporate stigen, men i alle tilfælde krævede behandling i flertal, såsom "Deres Excellence" eller "Deres Nåde."

"Twisted høflighed"

Det er interessant at bemærke, at så velkendt for os i dag en appel til "du" til at slå rod i det russiske sprog, overvinde modstanden, nogle gange stammer fra repræsentanterne for de mest progressive kredse af den nationale intelligentsia. For at se denne, bare åbne forklarende ordbog V. I. Dalya, udarbejdet i midten af det nittende århundrede. I det en enestående russiske forfatter og leksikograf kendetegner appel til "du" som en forvrænget form for høflighed.

Desuden er der i en af sine artikler, han udtrykker kritik af de lærere, der mener det er hensigtsmæssigt og endog nødvendigt at sige til sine disciple: "du" i stedet for at tvinge dem til at tænde for "du" til sig selv. Nu sådan position kan kun medføre et smil, men et halvt århundrede siden, hun fandt mange tilhængere.

Politik, invaderede dagligdags ordforråd

Kort efter Februarrevolutionen, blev dekret af den provisoriske regering afskaffet og klasse rækker. Gone tidligere etablerede former for behandling til deres repræsentanter. Sammen med dem har gået af brug og den tidligere ordet "sir" og "frue", conceding efter Oktoberrevolutionen stedet generelt accepteret i sovjettiden, "borger", "borger" eller kønsløs ─ "kammerat", rettet til både mænd og kvinder. Men appellen til "du" overlevede, at blive en af de grundlæggende regler for moderne tale etikette.

I nogle tilfælde vedtog det, med henvisning til samtalepartner, siger "du"?

Ifølge de generelt accepterede normer for adfærd, sker dette primært i formelle situationer: på arbejdspladsen, i institutioner og offentlige steder. På samme tid til at sige "du" montering i følgende situationer:

1. Når dialog, med det ukendte eller endda en fremmed.
2. Hvis siderne er bekendt med, men består i officielle forbindelser, såsom arbejdskolleger, studerende og lærere, underordnede og overordnede.
3. I tilfælde, hvor du skal slå til ansigt den ældre alder eller til at påtage sig lederstillinger.
4. Endelig embedsmænd og hjælpepersonale af butikker, restauranter, hoteller og andre virksomheder af denne art.

I dette tilfælde skal du altid huske, at appellen til "du" til en fremmed er normen etableret af de grundlæggende regler for adfærd.

I nogle tilfælde kan en appel være på "du"?

I visse, primært uformelle situationer, regler for talen etikette tillade en appel til "dig". Det er hensigtsmæssigt på arbejde, når de kommunikerer kolleger uden for ydeevne, og hjemme eller på ferie. En sådan form for behandling kan være et udtryk for venskabelige forbindelser mellem samtalepartnere, og for at understrege den uformelle karakter af samtalen. Men for at undgå at falde i en akavet situation, skal det erindres, at sige "du" er kun tilladt:

1. Luk bekendte af den person, der havde til at beskæftige sig med før og relationer, som tillader at forsømme strengere formkrav at håndtere.
2. Voksne taler til børn eller teenagere.
3. I en uformel indstilling til den yngre eller lig i hierarkiet.
4. I samtaler mellem børn og forældre moderne tradition tillader anvendelse af "du" som den ene og den anden part.
5. De unge og børns kommunikation mellem jævnaldrende, selv om de ikke er fortrolige med hinanden.

Ifølge de almindeligt anerkendte regler af tale etikette, der anses for absolut uacceptable behandling "dig" unge (både i alder og i social eller officielle holdning) til senior. Hertil kommer, et tegn på dårlige manerer og dårlig smag er en måde at sige "du" til medarbejdere blandt de ansatte i institutionerne.

Nuancerne i kommunikation ledere til deres personale

En vigtig del af reglerne for adfærd i samfundet er at regulere brugen af "du" og "dig" i håndteringen overlegen til at underordne. Uden at gå ud over grænserne for anstændighed, kan en leder tale med medarbejderen "du" kun hvis han har mulighed for at reagere på det på samme måde. Dette sker normalt, når installeret uformelle relationer mellem dem. Ellers henvisningen til underordnet "du" ville være en åbenlys krænkelse af talen etikette.

Etablering af uformelle former for adresse

De almindeligt anerkendte anstændighed til standarder for overgangen mellem partnerne med en "du" til "dig". Det er dog kun muligt i de tilfælde, hvor mellem dem, der er den korrekte type forhold, som gør det muligt at erstatte i samtalen formel appel til en varm og venlig. Normalt indikerer dette, at den allerede eksisterende neutral reserverede holdning til hinanden er blevet afløst af en vis konvergens.

Det skal bemærkes, at de generelt accepterede normer for adfærd giver en vis periode nødvendigt at støt dating på det tidspunkt en appel til "du" har veget pladsen for en mere åben og venlig "du". Dens varighed afhænger helt af de personlige egenskaber af samtalepartnere og ydre forhold.

Det er vigtigt at subtilt fange øjeblikket, hvor er muligt at tilbyde en partner i samtalen gå på "du", som i tilfældet med en fejl, og at den ikke vil uundgåeligt opstå akavet situation. Derfor, for at ændre form for behandling er nødvendig for at føle ønsket af sin kammerat. Ensidig samme overgang i en samtale på "du" er helt uacceptabelt, fordi det uundgåeligt vil betragtes som en mangel på respekt for partneren, og udvidet til forsømmelse af det.

Når den uformelle "du" giver vejen til en mere stringent "du"

Tale etikette af det russiske sprog giver også en overgang fra en venlig "du" mere formelle "du", men i hverdagen er det sker sjældent. Ikke desto mindre er det muligt, i tilfælde, hvor forholdet mellem de samtalepartnere har forværret og taget en rent formel karakter. Dette kan forekomme som et resultat af en strid eller eventuelle større forskelle.

Nogle gange en appel til "du" kan være en konsekvens af, at samtalen er formel karakter og forekommer i tilstedeværelse af uautoriserede personer, hvor siderne er normalt tale med hinanden "du" er nødt til at overholde de generelle etikette. I dette tilfælde rettet hinanden som "du" vidner ikke om at ændre interpersonelle relationer, men kun af den konkrete situation funktioner. For eksempel lærere i tilstedeværelse af de studerende har en tendens til at kommunikere med hinanden "du", selv om, overladt til sig selv, under passende betingelser, kan tillade sig en uformel "du".

Skrives typisk form for behandling

Alle de ovennævnte regler for etikette skal overholdes i tilfælde, hvor kommunikation er ikke verbal og skriftlig. I dette tilfælde er pronomen din, og du er med et stort bogstav er en form for høflighed til kun en bestemt destination. Hvis et bogstav eller et andet dokument konverteres til et antal personer, bør pronomen i flertal skrives med lille (små) bogstaver. Skriv "du" med et stort bogstav, med henvisning til mere end én person er en fejltagelse.