Hebraisk og jiddisch - hvad er forskellen? Hebraisk og jiddisch alfabet

Til det utrænede øre russiske menneske hebraisk og jiddisch - udskiftelige, kunne man sige, at selv synonymer. Men er det, og hvad er forskellen? Hebraisk og jiddisch - to sprog, der tales af jøderne, men de adskiller sig fra hinanden, og den alder og oprindelse, og brugen af kugler, og mange andre. Denne artikel fokuserer på de væsentligste forskelle mellem de to sproglige systemer. Men først er du nødt til at give en generel beskrivelse af begge sprog.

hebraisk oprindelse

Det er virkelig en af de ældste sprog i menneskeheden. Det tilhører den semitiske gruppe. Med hensyn til sin oprindelse der ikke er enighed blandt historikere. Nogle hævder, at han blev skilt fra sproget nordvestlige sub-gren af den semitiske gruppe, som tilmelder ugaritisk, Kana'anæerne og aramæisk, og blev selvstændigt i XIII århundrede f.Kr. Navnet "semitisk" kommer fra navnet Sem - en efterkommer af den antikke Noa, og hvorfra der har været folk, tale med de ovennævnte sprog. Men dette er kun en hypotese, fordi den klare beviser for, at disse sprog var engang en helhed, nej. Tværtimod, i henhold til de bevarede antikke skriftlige monumenter, er disse sprog ses som holistisk og fuldt dannet, ikke i den fase af udviklingen.

Hebraisk - det første sprog menneskehedens?

Hvis vi har tillid til den hellige Hebraiske Skrifter, den gamle hebraiske om form og havde til at tale sig selv Sem, Noa og hans far, og selv den første person på jorden - Adam. Hvorfor? Fordi den forvirring af tunger var en straf for ulydighed mod indbyggerne i det gamle Babylon, og som Sem og hans efterkommere var blandt oprørerne, følger det, at deres sprog ikke blev ændret, og fortsætte med at eksistere, indtil den første Jøde - Abraham.

Jiddisch - et sprog, der ikke kan prale af en sådan alder, optrådte han for relativt nylig.

De tidligste skriftlige optegnelser

Selvfølgelig, hebraisk for sin lange historie, har undergået forandringer. For eksempel, en del af Bibelen, kaldet gamle Testamente, blev skrevet primært i form af det hebraiske sprog i perioden fra XV ved V århundrede f.Kr. Og det er det vigtigste dokument for studiet af den oprindelige hebraiske formular. Fundet tusindvis af manuskripter og fragmenter, hvorigennem du kan spore ændringer i at skrive breve.

Ubibelsk som skriftlige monumenter i den samme periode med relativt lidt. Blandt dem Gezersky kalendermåneder og beskrivelse af landbruget (X århundrede f.Kr.), den Samaritan potteskår VIII århundrede f.Kr. og det samme fra Lakish vedrørende VI århundrede f.Kr., samt Siloam indskrift tider af Ezekias.

du kan lære af disse historiske dokumenter om den semantiske system, og grammatiske struktur af sproget i den tid, dens udvikling i denne periode. Det er også muligt at spore, at der var et vist antal ord lånt fra akkadisk, aramæisk og arabisk, er også inkluderet i det hebraiske sprog.

Jiddisch ikke prale af sådanne gamle dokumenter, som i århundreder er det ikke eksisterede. Han optrådte meget senere.

Hebraisk: videreudvikling af

Alt dette tidspunkt det hebraiske brugt til mundtlig og skriftlig sprog. Det var det eneste sprog i hverdagen kommunikation.

Men situationen begyndte at ændre sig i II århundrede f.Kr. Hebraisk ophørt med at være et talesprog. Nu er det bruges kun til gudstjenester. Men på trods af dette, forblev han stadig, selv om det har gennemgået nogle ændringer. Vigtig rolle i denne spillede de skriftkloge i Det Gamle Testamente tekst, der kaldte sig selv den masoreter.

Det faktum, at det hebraiske sprog er der én interessant træk: de hebraiske ord blev skrevet med kun én konsonant og vokaler er indsat, selv når processen med læsning. Men til sidst, da hebraisk blev ud af husstanden, og dermed den jødiske tale lød mindre og mindre, har de nye generationer glemt, hvordan man udtaler nogle ord, fordi jeg tvivler på, hvad det er nødvendigt at tilføje vokalerne. Og disse masoreter opfundet et system af vokaler - vokal symboler til lyden af ord ikke var tabt for evigt. Det er den måde den hebraiske formået at overleve indtil vores tid. Selv som en talt det næsten aldrig brugt før i begyndelsen af XX århundrede. Det var sproget for tilbedelse, litteratur, journalistik.

Fremadrettet kan vi sige, at der i begyndelsen af sidste århundrede som en mundrette navn, der anvendes jiddisch - sproget i de europæiske jøder.

Men med en genoplivning af staten Israel i 1948, hebraisk er det officielle sprog i staten. Der var en bevægelse, der støtter indførelsen af hebraisk i alle livets områder. Men det vigtigste mål var at vende tilbage på originalsproget i det talte sprog. Og det er et mirakel indtraf. Sprog, der var boglige i det 18. århundrede, det lyder igen i gaderne, i butikker, i skolen lektioner.

hebraisk alfabet

Interessant, det hebraiske bogstav firkantet tjent som grundlag for at skrive begge sprog omtales i denne artikel. Men hvad er forskellen? Hebraisk og jiddisch virkelig har et identisk sæt af bogstaver. Moderne stavning var fastsat efter det babyloniske fangenskab (VI århundrede f.Kr.). Breve fundet firkantet skriftligt. Nedenfor er alfabetet med vokaler. Bogstaverne er arrangeret på den europæiske model - fra venstre mod højre. Højre side lagt vokal.

Og jiddisch og hebraisk alfabet bestående af 22 bogstaver og kaldte en konsonant, (fordi disse breve repræsenterer kun konsonanter), har ikke særskilte breve til vokaler. Men i de hebraiske vokaler er undertiden tilføjet for at lette læsningen, om hvilken nævnte tidligere. Det drejer sig først og fremmest børn og religiøs litteratur. I jiddisch samme vocalizations ikke. Dette er en af de væsentligste forskelle, når du skriver breve. Her er et eksempel på alfabetet på jiddisch, hvor bogstaverne er arrangeret fra højre mod venstre.

jiddisch oprindelse

Dette sprog kan betragtes som ung i forhold til sine naboer. Det opstod i XX-XIV århundreder i Øst- og Centraleuropa. Den er baseret kom leksikon højtyske dialekter, og over tid - og det moderne tyske sprog. Cirka en femtedel af ordforrådet i - det samme hebraiske, og yderligere 15% af de ord var af slavisk oprindelse. I simple ord, jiddisch - det er en blanding af semitiske, germanske og slaviske sproglige systemer. Men jiddisch alfabet er ikke anderledes fra hebraisk.

De fleste ord har tyske rødder, også tilbyder indbygget hjælp tysk grammatik. Jiddisch ord fonetisk opfattet som en dialekt af det tyske sprog. Ikke overraskende, den første jiddisch jargon overvejes, og det skal ikke ses som et separat sprog, eller endda dialekt.

Jiddisch spredning område

Han er naturligvis ikke så bred som for sin konkurrent - Hebraisk. Jiddisch siger jøder kun inden for Europa. I andre dele af verden er det ikke bruges.

Trods det faktum, at det i de europæiske lande taler mere end 11 millioner mennesker, officielt, i nogle af dem blev han anerkendt som en komplet sprog kun i begyndelsen af det XX århundrede. For eksempel, på armene på Hviderussisk SSR, indskriften "Arbejdere i alle lande, foren jer!" Den blev skrevet i hviderussisk, russisk, polsk og jiddisch. Det var også, han var ikke hebraisk betragtes som en af de officielle sprog i den ukrainske SSR i 1917.

Men med tiden, det hebraiske drev ham ud af brug på grund af visse faktorer. Hvad bidraget til dette? For det første den officielle sprog i Israel annonceret et hebraisk, for det andet, de fleste jøder talte jiddisch, blev udryddet under Anden Verdenskrig, for det tredje, det er hebraisk er det sprog, de jøder, der bor i det forjættede land.

forskelle

Så baseret på alle de ovenstående kendsgerninger vedrørende disse to sprog, hvad er forskellen? Hebraisk og jiddisch er nogle grundlæggende forskelle. Her er de:

• Hebraisk til flere tusinde år ældre end jiddisch.
• Hebraisk udelukkende henviser til de semitiske sprog, og grundlaget for jiddisch, undtagen semitisk, er der også en tysk, og slaviske rødder.
• Teksten i jiddisch skrevet uden vokaler.
• Hebraisk er meget mere udbredt.

Aboriginal medier, vidende og han og de andre sprog, kan bedre forklare forskellen. Hebraisk og jiddisch har meget til fælles, men den vigtigste forskel er sandsynligvis ikke i ordforrådet eller grammatik, og brug mål. Det er, hvad et ordsprog eksisterede blandt jøderne i Europa for 100 år siden om det, "siger Gud i jiddisch i hverdagen, og på hebraisk -. På lørdag" Derefter hebraisk var sproget kun for religiøse emner, og alle talte jiddisch. Nå, nu har situationen ændret sig i præcis det modsatte.