Højere og lavere behov. Hvad er den sociale rolle af de lavere menneskelige behov?

Behovet er en tilstand af kroppens behov, manifesteret i individets afhængighed af de objektive betingelser for eksistens og udvikling.

Klassificering af behov

I psykologi er det sædvanligt at udpege behovene hos den lavere og højere orden. Samtidig er karakteren af en persons behov sådan, at fremkomsten af den anden kategori som regel er umulig uden at opfylde den førstnævnte.

For eksempel har B.F. Lomov overvejede to hovedgrupper af behov:

• grundlæggende,
• Derivater.

Den første gruppe er rettet mod materielle forhold og vitale midler, såvel som kognition, kommunikation, aktiviteter og rekreation. Afledte behov er opdelt i information, moralsk, æstetisk mv.

Til gengæld har V.G. Aseev, der differentierer behov for højere orden, skelner mellem følgende typer:

• arbejdskraft,
• kreativ
• Kommunikative (herunder behovet for tilknytning),
• æstetiske,
• moralske,
• kognitive.

Teorien om motivation A. Maslow

Den mest berømte i psykologi er hierarkiet af behov hos den amerikanske psykolog A. Maslow (den såkaldte Maslow-pyramide, 1954). Forfatteren identificerer fem hovedfaser: højere og lavere behov:

• Fysiologisk (mad, søvn osv.),
• Behov for sikkerhed,
• Behovet for kærlighed og tilhørsforhold,
• Behovet for anerkendelse og respekt,
• Behovet for selvudfoldelse.

Også i nogle kilder er dette hierarki præsenteret i en mere detaljeret form: mellem 4. og 5. niveau er der også kognitive og æstetiske behov.

Primær, dårligere behov hos mennesket, manifesteres siden fødslen. De højere er dannet gradvist, så vidt angår den primære tilfredshed, i færd med at udvikle individets personlighed. Maslow mente, at strukturen og rækkefølgen af behovsdannelsen ikke er afhængig af udviklingsmæssige kulturbetingelser.

Rollen af lavere behov i samfundet

Hvis kulturelle forskelle, ifølge Maslow, ikke påvirker rækkefølgen af dannelsen af menneskelige behov, så kan de særlige behov for dannelsen af behovene ikke siges. Det handler ikke kun om højere behov, men også om de lavere. Hvad er den sociale rolle af lavere behov?

Uforstyrret behov stimulerer individets aktivitet og tvinger ham til at søge muligheder for tilfredshed. Så hvis en person er sulten, vil han tage skridt til at få mad (fysiologisk behov). For eksempel gå til butikken til dagligvarer eller gå til en cafe, restaurant osv. Hvordan påvirker dette social udvikling? Ved at vælge disse eller andre produkter øger individet dermed efterspørgslen efter dem på det offentlige marked. Hvis vi multiplicerer denne aktivitet med antallet af alle individer i samfundet, der er potentielle forbrugere af mad, så får vi et fuldt efterspørgsel.

Således besvarer spørgsmålet om, hvilken social rolle de lavere behov udfører, vi noterer først og fremmest den socioøkonomiske funktion. Det kan realiseres inden for rammerne af et andet grundlæggende menneskeligt behov, nemlig i sikkerhed. For eksempel, hvis du betaler for behandling eller når du laver forsikring.

På den anden side, styret af behovet for sikkerhed, kan en person vælge et valg til fordel for en eller anden kandidat i politiske valg. For eksempel, hvis en kandidat lover visse fordele for bestemte kategorier af borgere eller planer om at tildele yderligere midler til bekæmpelse af kriminalitet mv. I dette tilfælde kan vi i forbindelse med spørgsmålet om, hvilken social rolle de lavere behov opfylder, tale om den sociopolitiske funktion og t. d.

"Kulturel" omdannelse af behov

Den britiske antropolog B. Malinowski formulerer i sin tur ideen om, at et udviklet samfund skaber "kulturelle" svar på individets biologiske behov. Hvad er den sociale rolle af lavere behov, ifølge denne teori? At være de vigtigste motivatorer for menneskelig aktivitet, bliver de samtidig kilder til social udvikling.

Malinovsky udpeger den såkaldte. Instrumentelle kulturinstitutioner (imperativer), som er visse ("kulturelle") aktiviteter: uddannelse, lov, udvikling, kærlighed osv. Alle er på en eller anden måde blevet en kilde til realisering af biologiske behov i samfundet. En vigtig rolle i denne sag er tildelt sociale institutioner - såsom familie, uddannelse, social kontrol, økonomi, tros systemer mv.

Den amerikanske antropolog udvikler ideen om, at hver enkelt persons behov kan passere gennem en vis kulturel transformation i samfundet. Kilden til denne proces er traditioner.

I følge Malinovskys teori virker kultur således som et materielt og åndeligt system, som sikrer individets eksistens og bidrager til tilfredsstillelsen af hans biologiske behov. På den anden side er kulturen selv en følge af virkningen af disse behov på individets udviklingsproces. Derfor tager vi i betragtning af forholdet mellem biologiske behov og kultur, at vi ser den bilaterale karakter af denne proces.